Nu skal SmartWater hjælpe Banedanmark med at sætte en stopper for kabeltyverierne

Stillestående S-tog og koks i køreplanen er blot nogle af de uheldige konsekvenser, det får, når kabeltyve har været på rov på S-banerne. Kablerne stjæles fordi det kan være en god forretning at sælge dem videre, og tyverierne koster Banedanmark dyrt.

Men nu skal SmartWater hjælpe Banedanmark med at sætte en stopper for kabeltyverierne. Banedanmark har i et forsøg mærket kablerne mellem skinnerne på Frederikssundsbanen med SmartWaters DNA-mærkning. Samtidig udstyres strækningen med SmartWaters advarselsskilte, hvilket forhåbentlig vil få tyvene til at stoppe op, inden de klipper kablerne.

“Hvis tyvene ved, at risikoen ved at stjæle vores kabler er meget høj, kan det medvirke til, at de går andre steder hen. Derudover har metoden den fordel, at den er relativ billig, og der følger meget lidt vedligeholdelse med”, siger Banedanmark i organisationens nyhedsbrev.

 

SmartWaters spraysystem beskytter Telia

Mærker fra slag i den pansrede rude er det sørgelige syn, når tyve har forsøgt at bryde ind i Telias butik på Strøget i København. Nu skal SmartWaters spraysystem gøre arbejdsdagens endnu mere tryg for Telias medarbejdere og samtidig sikre butikkens varer.

Telia har siden november 2016 testet spraysystemet, der sprøjter tyvene til med SmartWater-væske, når butiksalarmen udløses. Siden har butikken ikke oplevet indbrudsforsøg.

Også internationalt har SmartWaters spraysystem vist stor effekt: 97 procent af de virksomheder, som tidligere var plaget af tyverier og røverier, har ikke oplevet nye episoder, efter spraysystemet er installeret.

Bonusinfo: SmartWaters DNA mærkning kan spores i op til 5 år. SmartWater hjælper politiet med at knytte gerningsmanden til gerningsstedet.